Motivationen fortsætter

Indtil videre går det stadig ok med at holde motivationen oppe. Sidder hjemme hos kæresten og læser, mens jeg overvejer, om jeg skulle prøve at købe nogle chiafrø og lave chiagrød... Det kunne være et fint alternativ til min havregrød.
Jeg kan lugte, at kæresten laver hjemmelavet nøddekrymmel ude i køkkenet. Det dufter af kanel. Super lækkert. Men jeg er faktisk ikke sulten lige nu... Jeg bør dog nok snart spise noget, da jeg ikke har fået andet end morgenmad. Men så igen - jeg stod ret sent op. Det er jo trods alt stadig ferie. :)

Genfundet motivation

Jeg vågnede op i morges og var så super motiveret, at man skulle tro, det var løgn. Det svinger virkelig meget, og det er mega irriterende, men lige nu - i dette øjeblik - er det rart at være til.

Jeg har fået en stor skål salat og 3 æggehvider til morgenmad. Jeg puttede endda citronolie på (salaten, altså... ikke på æggene). Og der var også avocado i. Jeg har lige spist to skiver hamburgerryg med en skefuld pesto på hver. Det er min variation af "olieshottet", som jeg fik idéen fra på madbloggen.dk.

Jeg har også taget kylling op af fryseren, så i aften står den på suppe og kylling... Og jeg lavede en aftale med min kæreste om, at jeg kommer hjem til ham efter aftensmaden. Så har jeg også noget at se frem til. Det er lidt rart. Håber virkelig bare, at jeg kan bevare motivationen nogle dage endnu... Det skal jeg.

Forhåbentligt får jeg svar fra "regionen" i næste uge... (det er så dejlig upersonligt) Så ser vi, hvad de siger.

Jeg bliver fjern...

Har et anti-socialt flip i dag. Vil gerne bare lade være med at have noget med mennesker at gøre overhovedet. Vil gerne sidde og læse... Men kan ikke koncentrere mig, så jeg er endt med at sidde og se tv. Selvfølgelig efter at have brugt 250 kr. på tomme kalorier. Havde egentlig en aftale i aften, men jeg aflyser. Orker ikke mennesker.

Har hovedpine, er svimmel og min tunge føles ru og klam. Det føles lidt som om mine blodkar ikke er store nok... Blodet i mine hænder føles som bliver det presset igennem årerne med meget besvær. Det er som om min krop er helt forkert i forhold til, hvordan den burde være. Ikke kun fysisk. Den er bare... forkert. Det hele føles så uvirkeligt. Jeg kigger rundt i min lille lejlighed, og det hele virker fremmed og uvirkeligt.

Har haft nogle snakke med min kæreste i denne uge... Han er bange. Bange for min bulimi. Det er jeg også til tider... Det virker som om han opfatter den helt særskilt fra mig. Han siger, at han savner mig. At min spiseforstyrrelse har fyldt virkelig meget det sidste stykke tid... Jeg har svært ved at se så adskilt på det. Når jeg får at vide, at jeg er skøn, men at min spiseforstyrrelse er utilregnelig, så kan jeg kun give ham ret i det sidste, men jeg ser ikke rigtig, at det kun er min spiseforstyrrelse. Den er vel en del af mig. Jeg er utilregnelig. Jeg er bange for at lave aftaler, for jeg ved aldrig, hvornår bulimien stikker sit grimme, fede hoved frem og kræver en dag.

Deprimeret

Jeg bryder mig ikke om at være trist. Men jeg er trist. Jeg vågnede her til morgen og var bare trist. Trist fordi jeg vidste, at vægten ville være højere i dag end den har været i mange dage. Trist fordi jeg bekymrer mig over, hvad min vægt fortæller mig. Trist fordi jeg med min tristhed gør andre mennesker triste.
Jeg synes ikke rigtig, at mine antidepressiver virker så godt... Eller måske er det bare en virkelig dårlig periode?
Jeg føler, at det hele er ret håbløst. Og jeg har ikke lyst til at se andre mennesker, for jeg har ikke lyst til, at mit dårlige humør skal gå ud over dem. Så jeg isolerer mig. Jeg aflyste en aftale med kæresten i går aftes. Det gjorde ham jo også trist... Han er ikke idiot. Han ved godt, at jeg havde en dårlig dag. En virkelig dårlig dag. Men han ved også godt, at jeg vil have, at han skal blande sig udenom. Det må være en virkelig svær position at stå i. Og jeg hader mig selv lidt for at placere ham i en så umulig situation.
Jeg vil så gerne være glad i nærheden af ham. Men jeg kan bare ikke overskue det. Jeg kan ikke overskue samtale, sex, aftensmad, arrangementer eller noget som helst. Jeg vil gerne bare ligge under dynen og være ked af det. Men det hjælper jo heller ikke noget!

Dumt. Det er så dumt.

Spinelessly wasting money

 

Det er virkelig spild af penge. Penge, som jeg ikke har. Jeg har brugt 300 kr i dag, og jeg kunne lige så godt have skyllet pengene direkte ud i toilettet. Det er så åndssvagt. Og alligevel bliver jeg bare ved.
Egentlig gider jeg ikke pive over det lige nu. Jeg er ikke i dårligt humør. Jeg er træt og lidt udmattet, men endnu ikke færdig.

Flytterod og videre behandling

Efter urbanblog.dk har været nede i noget tid, har jeg valgt at flytte bloggen. Fik eksporteret alting og så importeret det til denne blog, således at blogindlæg ikke gik tabt. Desværre ser det ikke ud til, at kommentarer kom med. Men jeg tænker, at det nok går uden.

Den gamle blog vil ikke blive opdateret mere. 

Hende psykologen fra Center for Spiseforstyrrelser glemte vist både mine blodprøver og det brev, som hun lovede, de ville sende til lægen. Jeg havde en samtale med LMS i mandags, men synes ikke det gav så vildt meget. De anbefalede noget kunstterapi af en art, fordi jeg godt kan lide at lave noget kreativt. Ja, men jeg gider jo ikke male... Det har jeg aldrig gidet. Jeg vil gerne sy noget? Tæller det?

Var til lægen dagen efter, hvor han kunne fortælle mig, at han intet havde modtaget fra CFS. Han kunne gå ind og se svarene på blodprøverne og det viser sig, at det ikke er så slemt. Stort set alle tal er inden for normen, selvom mange er i den lave ende. Kun lige Bilirubiner;P og Glukose;P var for lavt. Glukosen er blodsukkeret, som er forventeligt lavt. Det svinger altid meget. Bilirubiner aner jeg ikke hvad er, men lægen sagde, at det ikke var noget, jeg skulle bekymre mig om. Det kan vist sættes i forbindelse med anæmi, men eftersom alle de andre tal er inden for normalen, så er det fint nok. Han kunne ikke se svarene på mit kardiogram, men jeg må vel gå ud fra, at det ikke viste noget forfærdeligt, siden psykologen ikke tænkte, at det var værd at fortælle mig om det. (Ja, gu' fanden er jeg sur over den behandling...!)

Jeg har fået en henvisning fra lægen. Det vil sige, at "regionen" vil kontakte mig inden for maksimalt 8 dage og indlede en eller anden form for behandling. Han kunne ikke sige noget om hvilken. Så vidt jeg forstod på ham, så henviste han mig til psykiatrien som "voksen". Men spiseforstyrrelsesafdelingerne er vist ikke så strikse med sådan noget alligevel... Ved heller ikke, om jeg passer bedst til en "børne- og ungdomsafdeling", eller om jeg efterhånden er blevet så gammel, at jeg falder uden for målgruppen. Jeg virkede som en af de ældre i den sidste gruppe jeg var i.

Anyway. Motivationen svinger. Den var god i går. Og i morgen. Failede big time omkring frokosttid. Kan slet ikke overskue, hvis vægten viser mere end 60 kg. i morgen. Det bør den ikke. Vil gerne holde mig under. Og alligevel ved jeg, at det jo er så fucking lige meget. Jo mere jeg taber mig, jo mere vil jeg tabe mig. Hjernen fucker med mig. Dumme, dumme, dysfunktionelle hjerne. 

Another Day, Another Binge...

Det er også bare en dårlig undskyldning at sige, at når foråret kommet, så går det automatisk galt... What a load of crap.

Men ja. Another day, another binge.

Snakkede med kæresten her til aften. Han var ked af, at jeg havde en dårlig dag. Jeg snakkede lidt med ham og spurgte, om han ville tage med op til en rådgivningssamtale hos LMS. Det vil han gerne. Så jeg lovede at ringe i morgen. Jeg har skrevet det i min kalender... Ingen dårlige undskyldninger for at glemme det. Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det med ambivalente følelser, jeg gør det. Hvis bare jeg ikke kaster op nær så meget dette forår som jeg har gjort mange andre forår, så tager jeg i det mindste ikke på. Målet må være at holde sig under 60 kg indtil sommerferien. Måske det kan gøres ved at komme i noget behandling samtidig. Så længe jeg ikke kaster op... Det gør ikke noget, at jeg taber mig. Jeg har heller ikke så meget imod at være svag og afkræftet. Jeg kan virkelig mærke, at min krop fucker for tiden.. Begyndte også at bløde her til aften, og det bør jeg slet ikke gøre før om en uge. Men sådan noget har der været mere af på det sidste. Kroppens protest, måske? Den prøver nok at fortælle mig, at jeg ikke er helt på toppen fysisk. No shit, Sherlock.

Anyway.. Ville bare lige poste og sige, at jeg har tilføjet en lille feature ude i siden af bloggen, som giver dig mulighed for at modtage nye indlæg som emails. Jeg vil ikke love, at jeg opdaterer denne blog regelmæssigt, men jeg ved, at der alligevel er nogle folk, der er kommet tilbage til den fra tid til anden, og jeg tænkte, at email-featuren var en nemmere måde end at huske at gå ind på bloggen hver anden måned for nu at se, om jeg lige har skrevet et eller andet. Ville gerne sige, at jeg fra nu af opdaterer blogge mere regelmæssigt, men jeg lover intet. Det kommer an på mit humør og min trang til at få nogle af alle mine tanker ud af hovedet og ned på skrift.