lørdag den 11. juni 2011

Tilbagefald

Jeg har haft halvanden uge, hvor det er gået godt. Rigtig godt endda. Men i dag havde jeg bare ikke lige overskud til noget... Jeg var i byen i går, og jeg var på arbejde i dag. Jeg har sovet alt for lidt, og jeg har intet overskud overhovedet. Jeg er SÅ træt.... Så jeg har spist 2 bøtter Ben&Jerry's og 2 pizzaer. Ikke så voldsomt som jeg plejer, men dog stadig super dumt at bruge penge på. Det endte jo alligevel alt sammen i toilettet efter at have været igennem mit spiserør to gange. Det er så dumt..... 250 kr. Puf. Væk. Jeg kunne lide så godt bare sætte ild til mine penge.... Og slå mig selv eller stille mig på is med bare tæer samtidig. Dyrt og destruktivt. Jeg ville bare gerne gemme mig lidt i dag... Kunne ikke lige overskue andre mennesker.

Desuden hader jeg mig selv, når jeg er fuld. Jeg gør så mange tåbelige ting. Og jeg kan ingenting huske. Det er blevete meget værre på det sidste... Blackouts på flere timer i træk. Også selvom jeg ikke synes, at jeg drikker så meget... Jeg tænker, at det måske kan have noget af gøre med den antidepressive medicin, jeg tager. Min læge sagde jo også, at han ikke ville anbefale at drikke samtidig. Jeg er bare dum og gør det alligevel.

Jeg elsker at forsvinde ind i en verden af ligegyldighed og ansvarsfralæggelse........ Jeg hader bare at vågne op næste morgen og finde ud af, at det hele var en illusion, og at jeg stadig hæfter for alle de dumme ting, jeg har sagt og gjort i løbet af natten.

Desuden savner jeg en kæreste. Men hvem kan påtage sig ansvaret for en lille dum bulimisk bitch, der ikke magter sit eget liv? Hvem kan holde om mig og elske mig uden at jeg dræner ham/hende for al livsenergi overhovedet? Det er nok mest en "ham".... Jeg holder af stærke og store muskler. Jeg holder af at blive holdt om og at ligge i en tryg favn.... At blive passet på.

Jeg savner en kæreste.

torsdag den 2. juni 2011

Overspringshandlinger

[caption id="attachment_24" align="alignleft" width="300" caption="I fucking am!"]I fucking am![/caption]

Jeg skal egentlig læse til eksamen, men jeg bliver ved med at lave overspringshandlinger. Det er lidt dumt. Jeg har kun fået læst en brøkdel af det, jeg skal læse. Hmm.... Men ja... Jeg er vist bare lidt rastløs. Jeg har virkelig knoklet de sidste mange dage synes jeg. Intet binge siden søndag. Fucking snart 4 dage uden ædeflip! Meget ambivalent følelse. Kunne være så rart bare at forsvinde ned i mit sorte hul igen, men så alligevel ikke... Jeg vil gerne få læst op til den eksamen, og jeg vil gerne kunne arbejde koncentreret.

Jeg har fået en kat. :) Og hun er absolut herlig og vidunderlig og fantastisk. Hendes gamle ejer ville aflive hende, da hun skulle flytte og ikke kunne tage hende med. Halvandet år gammel.... Så ville jeg hellere have hende. Dog synes jeg, at hun har lidt tynd pels, og jeg stoler slet ikke på, at hun er blevet passet ordentligt på. Hun er hverken steriliseret eller øremærket. Hun er ikke en gang vaccineret.. :s Jeg tager hende til dyrlægen snart. Jeg skal bare lige have nogle penge... :/ Havde en lidt skod uge i sidste uge, hvilket betyder, at jeg har brugt alt for mange penge. Bulimic on a budget er slet ikke spor nemt. Det er kun d. 2. i dag, og jeg har allerede -40 kr på kontoen. :s Ufatteligt med både job og SU. Heldigvis får jeg omkring 1100 kr i løbet af denne uge, så det hjælper lidt på det, men jeg må vist - IGEN - trække på kassekreditten.... Roskilde Festival billet, dyrlægebesøg og et enkelt besøg til Sjælland i denne måned.... Det kan nemt blive mindst 5000 kr for bare de få ting. :/ Øv, øv. Synes ellers lige at jeg var kommet lidt ovenpå igen efter jeg fik alle mine feriepenge. Jeg skal bare arbejde fuldtid hele juli.... Dog skal jeg samtidig passe på, for ellers ender jeg med at tjene så meget, at de snupper min SU. :( Øv, øv, øv. Har allerede tjent omkring halvdelen af, hvad man må tjene på et år. Men ja.. Mere fritid i december, måske.

Men argh.. Hvis bare jeg kunne holde helt op med at bruge penge på lortemad. Så kunne jeg sikkert mere end halvere mit madbudget. Kunne være rart.

Hmm... Nu må jeg hellere stoppe med alle de overspringshandlinger. T.S. Eliot og hans "The Love Song of J. Alfred Prufrock" venter, og klokken er allerede næsten 16.... Måske jeg skulle lave noget mere kaffe.....?