torsdag den 21. marts 2013

Flytterod og videre behandling

Efter urbanblog.dk har været nede i noget tid, har jeg valgt at flytte bloggen. Fik eksporteret alting og så importeret det til denne blog, således at blogindlæg ikke gik tabt. Desværre ser det ikke ud til, at kommentarer kom med. Men jeg tænker, at det nok går uden.
Den gamle blog vil ikke blive opdateret mere. 

Hende psykologen fra Center for Spiseforstyrrelser glemte vist både mine blodprøver og det brev, som hun lovede, de ville sende til lægen. Jeg havde en samtale med LMS i mandags, men synes ikke det gav så vildt meget. De anbefalede noget kunstterapi af en art, fordi jeg godt kan lide at lave noget kreativt. Ja, men jeg gider jo ikke male... Det har jeg aldrig gidet. Jeg vil gerne sy noget? Tæller det?
Var til lægen dagen efter, hvor han kunne fortælle mig, at han intet havde modtaget fra CFS. Han kunne gå ind og se svarene på blodprøverne og det viser sig, at det ikke er så slemt. Stort set alle tal er inden for normen, selvom mange er i den lave ende. Kun lige Bilirubiner;P og Glukose;P var for lavt. Glukosen er blodsukkeret, som er forventeligt lavt. Det svinger altid meget. Bilirubiner aner jeg ikke hvad er, men lægen sagde, at det ikke var noget, jeg skulle bekymre mig om. Det kan vist sættes i forbindelse med anæmi, men eftersom alle de andre tal er inden for normalen, så er det fint nok. Han kunne ikke se svarene på mit kardiogram, men jeg må vel gå ud fra, at det ikke viste noget forfærdeligt, siden psykologen ikke tænkte, at det var værd at fortælle mig om det. (Ja, gu' fanden er jeg sur over den behandling...!)

Jeg har fået en henvisning fra lægen. Det vil sige, at "regionen" vil kontakte mig inden for maksimalt 8 dage og indlede en eller anden form for behandling. Han kunne ikke sige noget om hvilken. Så vidt jeg forstod på ham, så henviste han mig til psykiatrien som "voksen". Men spiseforstyrrelsesafdelingerne er vist ikke så strikse med sådan noget alligevel... Ved heller ikke, om jeg passer bedst til en "børne- og ungdomsafdeling", eller om jeg efterhånden er blevet så gammel, at jeg falder uden for målgruppen. Jeg virkede som en af de ældre i den sidste gruppe jeg var i.

Anyway. Motivationen svinger. Den var god i går. Og i morgen. Failede big time omkring frokosttid. Kan slet ikke overskue, hvis vægten viser mere end 60 kg. i morgen. Det bør den ikke. Vil gerne holde mig under. Og alligevel ved jeg, at det jo er så fucking lige meget. Jo mere jeg taber mig, jo mere vil jeg tabe mig. Hjernen fucker med mig. Dumme, dumme, dysfunktionelle hjerne. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar