Druk, behandling og alt muligt andet crap

Jeg havde en rigtig dårlig uge i sidste uge. Virkelig dårlig. Jeg har i evigheder vidst, at jeg skulle på Copenhell, så jeg har egentlig haft god tid til at forberede mig mentalt. Men det er bare ikke rigtig lykkedes, og pludselig panikkede jeg helt vildt. Alkohol, socialt samvær, argh....!

Det var hyggeligt. Det var rart at se gamle venner igen. Men jeg mærkede slet ikke mig selv. Det føltes som var jeg pludselig 14-15 år igen. Jeg spiste intet og drak en masse. Opførte mig komplet åndssvagt og var vist bare en belastning for alt og alle. Havde helt lyst til at grave mig ned søndag morgen.

Havde en lang snak med min kæreste om det også... Jeg kunne ikke huske halvdelen af, hvad jeg lavede om lørdagen, men jeg havde mistet halvdelen af mine ting, og jeg har blå mærker over det hele.

Det var en hel uge med panikangst over Copenhell, efterfulgt af 3 døgns underlig følelse af ikke at være tilstede i min egen krop. Og jo, det VAR sjovt. Men for helvede, hvor skal jeg bare lade være med at drikke så meget. Og måske også huske at spise noget. 

Hvordan mon Roskilde bliver...? Og hvorfor piner jeg mig selv ved at tage af sted? Det gør jeg fordi ellers får jeg aldrig set nogle af mine venner... Det ER jo hyggeligt, når man først er der.

Jeg tænker, at jeg på Roskilde køber en flaske vodka og noget citrusdanskvand, og så skal den vodkaflaske holde hele ugen. Intet andet. Jeg har ikke lyst til at være så stang bacardi, at jeg ingenting kan huske. Jeg skal også arbejde fire vagter, så det er en god undskyldning for ikke at drikke så meget.

Det skal nok gå. Håber jeg. Jeg kan jo heller ikke bare melde mig ud af alt socialt fordi det potentielt indeholder alkohol og mad... Vel?

--

For at tale om noget andet har jeg fået brev fra Stolpegården. De tilbyder mig et 20 ugers gruppeforløb. Jeg har slet ingen tanker om det... Det er lidt underligt. Min umiddelbare reaktion er noget á la "ok - så gør vi da det" uden nogen følelser bag. Skrev til min far og fortalte det, og han spurgte om det så var godt eller skuffende at få tilbudet. Jeg svarede, at jeg tænkte, at det vel var godt?

Er det ikke godt?

Anyway... Starter nok hen over sommeren. Har fået lavet mig det mest åndssvage tætpakkede sommerprogram, og alle mine weekender er booket indtil september. Det er helt sindssygt. Men det er alt sammen noget jeg vil. Hvorfor kan jeg ikke bare slappe af? Hvordan havde jeg overhovedet tid til at arbejde?

Det er svært at huske sig selv i sådanne situationer. Jeg skal bare prøve lidt mere.

Vægten sagde 58,9 i morges. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at den skal længere ned. 

Bytur

Nogle gange gør man som spiseforstyrret nogle åndssvage ting.... Som fx at tage i biografen og spise en masse slik. Og efterfølgende tage på restaurant og købe 2 retter mad og 3 mojitos. Og så kaste op.

Jeg havde en virkelig hyggelig aften med en rigtig god ven, som jeg ikke har set i mange måneder. Men det virker bare ikke logisk at jeg har brugt omkring 550 kr i går, og at jeg har kastet op for omkring 300 kr. Dumt, dumt. Især dumt, at jeg lige nu sidder og overvejer, hvorvidt jeg skal gå i 7-eleven og købe is. Som jeg ved, at jeg også bare vil kaste op, hvis det endelig er. Jeg burde læse. Jeg har endnu en eksamen om ikke så længe, og jeg skal mødes med min læsegruppe om få dage.. Burde få styr på det.

Argh.. dumt. Det er også bare fordi det er mange dage siden jeg har haft et ordentligt binge. Jeg har ret voldsomme cravings. :( Øv, øv. Jeg bliver sgu aldrig pæn og slank... Dumme dumme spiseforstyrrelse.