søndag den 31. marts 2013

Genfundet motivation

Jeg vågnede op i morges og var så super motiveret, at man skulle tro, det var løgn. Det svinger virkelig meget, og det er mega irriterende, men lige nu - i dette øjeblik - er det rart at være til.

Jeg har fået en stor skål salat og 3 æggehvider til morgenmad. Jeg puttede endda citronolie på (salaten, altså... ikke på æggene). Og der var også avocado i. Jeg har lige spist to skiver hamburgerryg med en skefuld pesto på hver. Det er min variation af "olieshottet", som jeg fik idéen fra på madbloggen.dk.

Jeg har også taget kylling op af fryseren, så i aften står den på suppe og kylling... Og jeg lavede en aftale med min kæreste om, at jeg kommer hjem til ham efter aftensmaden. Så har jeg også noget at se frem til. Det er lidt rart. Håber virkelig bare, at jeg kan bevare motivationen nogle dage endnu... Det skal jeg.

Forhåbentligt får jeg svar fra "regionen" i næste uge... (det er så dejlig upersonligt) Så ser vi, hvad de siger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar