fredag den 19. juli 2013

Mere ferie

Skal en uge på ferie med min kæreste og en masse gode venner... :) Det bliver godt. :) Efter lortefamiliebesøg er de gode vaner forsøgt genoptaget, og indtil videre går det ok. En hel uge uden alenetid og i godt selskab plejer også at være godt, så jeg vil forsøge at gøre mit bedste for at holde det hele næste uge. :)

søndag den 14. juli 2013

Familiebesøg

Jeg er på besøg hos min mor. Og jeg kan slet ikke overskue det. Det gik allerede galt i morges, før jeg overhovedet var kommet ud af døren... Det er bare alt for meget.
Jeg er så frustreret og irriteret hele tiden. Jeg ved godt, at hun ikke kan gøre for det, og så bliver jeg bare endnu mere sur på mig selv over at være irriteret på hende. Det er jo ikke hendes skyld, at hun har motorik- og taleproblemer. Eller måske er det... Måske er det bare hendes livsstil, der har gjort det. De vilde ungdomsår.
Hvordan mon jeg selv bliver, når jeg bliver 50+? Giver min krop også op på samme måde?

Jeg føler mig som en sur og utilfreds teenager, og jeg føler, at jeg opfører mig tåbeligt. Men jeg kan bare slet ikke overskue at tage stilling til det.... Min mor har det ikke godt. Ikke spor godt. Det kan godt være, at hun er glad, men fysisk går det ned ad bakke. Og det går alt for hurtigt...

Jeg vil gå ud og kaste op igen, før jeg går i seng. Hvis jeg skal klare de næste par dage, så er det måske ikke lige nu, jeg skal forsøge at holde allermest fast i de gode vaner. Jeg skal bare cope. Ville ellers gerne. Men nej. Havregrød i morgen. Og så kaffe og energidrik. Sund, minimal frokost. Tyggegummi. Masser af tyggegummi.

Jeg orker det slet ikke.

tirsdag den 9. juli 2013

It's alive!

Ja ja, jeg lever endnu. Jeg overlevede Roskilde, og det var faktisk en af de rigtige gode af dem... :) Super selskab, og jeg forsøgte virkelig at have mig selv med i det hele. Det er mange af de samme mennesker, som jeg var på Copenhell med, men jeg tog den beslutning bare at være 100% åben om min spiseforstyrrelse. Ikke sådan, at jeg gik rundt og fortalte alle det, men hvis vi skulle spise eller sådan noget, og jeg opførte mig underligt, så fortalte jeg bare den rigtige grund i stedet for at lyve. Og jeg fortalte, at jeg meget gerne vil være social med dem oftere, men at det bare ikke altid er super nemt, når der altid er mad og øl involveret. Men det var faktisk bare virkelig, virkelig hyggeligt. :)

Og jeg har drukket som et svin (endda også øl!) og spist nogenlunde normalt - og jeg har kun taget 500 gram på. Det er faktisk okay i forhold til, hvad jeg havde frygtet. Nu er jeg bare hjemme og er blevet syg. Kroppen var vist alligevel ikke helt gearet til så meget druk, aktivitet og fest. Men sjovt var det, og om et par dage er feberen og snottet nok væk igen. :)

mandag den 1. juli 2013

Roskilde Festival

Smutter af sted lige om lidt. Har lovet mig selv ikke at drikke for meget... Skal huske at mærke efter og have mig selv med i, hvad jeg foretager mig. Ikke bare blive båret væk af de andres humør.

Jeg har en alt for pakket sommerferie... Men det er gode ting. Så det går nok.

Fik desuden 12 til sidste eksamen... Så nu er snittet oppe på 11,2. Har det lidt ambivalent med det, men jeg skal minde mig selv om, at det faktisk er rigtig godt, og det er noget, jeg godt kan være stolt af. Og at det ikke gør noget, når jeg en gang imellem får 10 i stedet for 12. Det er de færreste, der har så højt et snit på universitetet, og med det kaotiske studieforløb jeg har haft, så er det faktisk noget, jeg kan tillade mig at være rigtig stolt over. Skal bare lige finde ud af at være det.