Sidder og skal skrive opgave. Men jeg laver ret mange overspringshandlinger... Til gengæld er det lidt nemmere med maden, når jeg skal skrive opgave. Det giver mig et fokus. Men ja.. Ved ikke, om det er det rigtige fokus. Spiser mindre. Men kaster ikke så meget op...
Skal til middag med kæresten og nogle af hans venner i aften. De har været rigtig søde og forstående, så vi bestiller noget udefra og spiser hjemme. Alternativet var at tage ud og spise, og det kunne i så fald først blive efter kl. 20. På den måde er der lidt mindre stress, og vi kan spise til normal tid. Har bare ikke lyst til at være til besvær... Men de var helt ok med det. Det sagde de i hvert fald. Håber ikke, at jeg kommer til at føle, at jeg er til besvær.
Viser opslag med etiketten vedholdenhed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vedholdenhed. Vis alle opslag
lørdag den 11. maj 2013
søndag den 28. april 2013
Stolpegården og reb
Det er lidt svært lige nu. Jeg tror, det er fordi jeg er træt, og det har generelt bare været en intensiv weekend. Super spændende og lærerig, og jeg har hygget mig rigtig meget med min kæreste, men vi havde lige en enkelt episode, som resulterede i, at jeg brød grædende sammen og lå og hulkede en halv times tid... Han blev rigtig ked af det, for han følte, at det var hans skyld. Det var ham, der trickede det, men det var ikke hans skyld, at jeg reagerede så irrationelt. Kort fortalt, så tog han et billede af mig bagfra og viste det til mig for at pointere, at nogle reb han havde lagt om mig så helt forkert ud (vi dyrker en del japansk bondage)... Han var irriteret over, at jeg ikke ville acceptere hans påstand om, at "det ligner pis", og hans kamera lå lige ved siden af. Det hele gik lidt op i en spids, og han snuppede lynhurtigt et billede af mig og viste mig det. Jeg kunne bare slet ikke overskue det.
På det billede så han en dårlig binding, som ødelagde et ellers smukt kunstværk. Han så sine egne fejl.
Jeg så en klump fedt, som hang i nogle snore. Og jeg kunne slet ikke overskue det. Det var så ulækkert og ubehageligt, og jeg kunne bare intet gøre ved det. Jeg var enormt sårbar i situationen og efter to intensive dage, hvor vi har arbejdet med connection imellem os og jeg virkelig har fjernet mange af mine parader, så var jeg bare helt åben og modtagelig for alt, som kom min vej. Det kunne bare slet ikke overskue at se mig selv. Jeg havde virkelig overvundet mig selv mange gange og fået virkelig meget positivt ud af det, men det hele var foregået i mit tempo. Indtil jeg fik smækket det billede op i ansigtet...
Men heldigvis var det kun lige en enkelt lille episode i løbet af 2 ellers helt fantastiske dage med masser af reb, nærhed med ham og generelt bare herlighed.
Jeg er til gengæld træt nu. Det har været to lange dage, og jeg er lidt ør i hovedet og har bare brug for at slappe af. Heldigvis kan jeg også bare slappe af. Jeg sidder i kærestens seng under dynen og skal ingenting. :) Han havde en aftale her kl. 11, men han kommer tilbage igen senere. Måske skal vi ud med nogle venner i aften, men jeg skal lige mærke efter, hvordan jeg har det i løbet af dagen. Skal lige være lidt alene og fornemme, om det er smart af mig eller ej at tage ud i aften.
Da vi kom hjem til mig i går aftes lå der et brev fra Stolpegården. Jeg har fået en konsultation i slutningen af maj... Jeg mangler stadig lige at få kigget de vedlagte pjecer igennem, men jeg kan jo næsten regne ud, at det betyder, at jeg ikke skal ud og finde et andet behandlingssted selv, eftersom det offentlige har kunnet overholde ventetiden på max 2 måneder.
Det var bare sådan et "hej - du har fået en tid"-brev... Ikke så meget andet. De skriver, at de vil sende noget mere ca. 3 uger før samtalen. Et spørgeskema og sådan noget...
Jeg har ikke vejet mig i over en uge nu. Jeg er lidt bange for, hvad vægten vil vise, og jeg er ikke helt sikker på, at jeg tør stille mig op på den. Jeg er bange for at det vil få mig i slemt dårligt humør, hvis den er for høj. Det er bare også virkelig foruroligende ikke at vide, hvad jeg vejer.
Jeg har fokuseret meget på, at jeg vil være rask de sidste par dage.. Når det har været lidt svært, så har jeg tænkt på min kæreste og min fremtid. Den fremtid, som kræver, at jeg ikke er bulimisk i en sådan grad, som jeg er i dag.
Lige nu er det også svært. Måske jeg skulle prøve at sove lidt?
På det billede så han en dårlig binding, som ødelagde et ellers smukt kunstværk. Han så sine egne fejl.
Jeg så en klump fedt, som hang i nogle snore. Og jeg kunne slet ikke overskue det. Det var så ulækkert og ubehageligt, og jeg kunne bare intet gøre ved det. Jeg var enormt sårbar i situationen og efter to intensive dage, hvor vi har arbejdet med connection imellem os og jeg virkelig har fjernet mange af mine parader, så var jeg bare helt åben og modtagelig for alt, som kom min vej. Det kunne bare slet ikke overskue at se mig selv. Jeg havde virkelig overvundet mig selv mange gange og fået virkelig meget positivt ud af det, men det hele var foregået i mit tempo. Indtil jeg fik smækket det billede op i ansigtet...
Men heldigvis var det kun lige en enkelt lille episode i løbet af 2 ellers helt fantastiske dage med masser af reb, nærhed med ham og generelt bare herlighed.
Jeg er til gengæld træt nu. Det har været to lange dage, og jeg er lidt ør i hovedet og har bare brug for at slappe af. Heldigvis kan jeg også bare slappe af. Jeg sidder i kærestens seng under dynen og skal ingenting. :) Han havde en aftale her kl. 11, men han kommer tilbage igen senere. Måske skal vi ud med nogle venner i aften, men jeg skal lige mærke efter, hvordan jeg har det i løbet af dagen. Skal lige være lidt alene og fornemme, om det er smart af mig eller ej at tage ud i aften.
Da vi kom hjem til mig i går aftes lå der et brev fra Stolpegården. Jeg har fået en konsultation i slutningen af maj... Jeg mangler stadig lige at få kigget de vedlagte pjecer igennem, men jeg kan jo næsten regne ud, at det betyder, at jeg ikke skal ud og finde et andet behandlingssted selv, eftersom det offentlige har kunnet overholde ventetiden på max 2 måneder.
Det var bare sådan et "hej - du har fået en tid"-brev... Ikke så meget andet. De skriver, at de vil sende noget mere ca. 3 uger før samtalen. Et spørgeskema og sådan noget...
Jeg har ikke vejet mig i over en uge nu. Jeg er lidt bange for, hvad vægten vil vise, og jeg er ikke helt sikker på, at jeg tør stille mig op på den. Jeg er bange for at det vil få mig i slemt dårligt humør, hvis den er for høj. Det er bare også virkelig foruroligende ikke at vide, hvad jeg vejer.
Jeg har fokuseret meget på, at jeg vil være rask de sidste par dage.. Når det har været lidt svært, så har jeg tænkt på min kæreste og min fremtid. Den fremtid, som kræver, at jeg ikke er bulimisk i en sådan grad, som jeg er i dag.
Lige nu er det også svært. Måske jeg skulle prøve at sove lidt?
torsdag den 4. april 2013
Keep it up...
Jeg føler mig ikke så stærk i dag. Men det skal gå. Det bliver det nødt til. Kæresten kommer i aften og sover her til i morgen, og vi skal tidligt op... Jeg har ikke tid eller mulighed for at have en dårlig dag i dag. Jeg har også lige kigget lidt på min økonomi... Der gik mere end 2400 kr. til kloakken i sidste måned. Det duer ikke. Slet ikke. Det kan mit budget slet ikke holde til... :s
Jeg savner mine mere anorektiske perioder. Det er bare heller ikke fordi de gør noget særlig godt for mig. Havde en "god" periode i november/december/januar/februar og tabte mig en hel del. Min kæreste sagde dog, at jeg så ret syg ud til sidst. Mindes det ikke rigtig. Mindes bare at jeg var fin. I marts skred det hele. Til gengæld tror jeg, at jeg har fået mere "rigtig" mad i marts... Levede stort set bare af pebernødder i december. Kan også se og mærke på min krop, at jeg ikke fik de vitaminer, jeg behøvede. Jeg har fået en mild version af beau's linjer på nogle af mine fingernegle, og mine svimmelhedsanfald tog til i den periode. :/ Man kan ikke leve af så usund og vitaminfattig kost for længe.
Anyway. Motivation. Jeg fryser. Måske jeg skulle tage en kop varm the...
Brev fra "regionen" skulle have været her nu. Der er intet kommet. Giver det til næste uge.
Desuden fucker CMS'et på blogger.com stadig... Når jeg vil ind og se nye kommentarer får jeg denne besked:
På forsiden kan jeg se det totale antal af kommentarer på min blog, men jeg får ikke noget detaljeret overblik, så jeg skal huske tallet fra gang til gang og så ind og lede på frontend-delen af bloggen, når tallet har ændret sig. Ret belastende... :/ Det betyder, at jeg ikke lige har overblik over kommentarer endnu. Den viser også det totale antal kommentarer inkl. de kommentarer, som er blevet flyttet fra min urbanblog til denne blog, men dem kan jeg ikke se på frontend-delen af bloggen. Ret mystisk.
Har meldt det til google 3 gange. Vi får se, hvad der sker. Hvis der er nogen, der har erfaringer med lignende problemer, så hører jeg gerne fra jer. :)
Jeg savner mine mere anorektiske perioder. Det er bare heller ikke fordi de gør noget særlig godt for mig. Havde en "god" periode i november/december/januar/februar og tabte mig en hel del. Min kæreste sagde dog, at jeg så ret syg ud til sidst. Mindes det ikke rigtig. Mindes bare at jeg var fin. I marts skred det hele. Til gengæld tror jeg, at jeg har fået mere "rigtig" mad i marts... Levede stort set bare af pebernødder i december. Kan også se og mærke på min krop, at jeg ikke fik de vitaminer, jeg behøvede. Jeg har fået en mild version af beau's linjer på nogle af mine fingernegle, og mine svimmelhedsanfald tog til i den periode. :/ Man kan ikke leve af så usund og vitaminfattig kost for længe.
Anyway. Motivation. Jeg fryser. Måske jeg skulle tage en kop varm the...
Brev fra "regionen" skulle have været her nu. Der er intet kommet. Giver det til næste uge.
Desuden fucker CMS'et på blogger.com stadig... Når jeg vil ind og se nye kommentarer får jeg denne besked:
På forsiden kan jeg se det totale antal af kommentarer på min blog, men jeg får ikke noget detaljeret overblik, så jeg skal huske tallet fra gang til gang og så ind og lede på frontend-delen af bloggen, når tallet har ændret sig. Ret belastende... :/ Det betyder, at jeg ikke lige har overblik over kommentarer endnu. Den viser også det totale antal kommentarer inkl. de kommentarer, som er blevet flyttet fra min urbanblog til denne blog, men dem kan jeg ikke se på frontend-delen af bloggen. Ret mystisk.
Har meldt det til google 3 gange. Vi får se, hvad der sker. Hvis der er nogen, der har erfaringer med lignende problemer, så hører jeg gerne fra jer. :)
Etiketter:
bulimi,
træthed,
vedholdenhed
Abonner på:
Opslag (Atom)
