Det er lidt svært lige nu. Jeg tror, det er fordi jeg er træt, og det har generelt bare været en intensiv weekend. Super spændende og lærerig, og jeg har hygget mig rigtig meget med min kæreste, men vi havde lige en enkelt episode, som resulterede i, at jeg brød grædende sammen og lå og hulkede en halv times tid... Han blev rigtig ked af det, for han følte, at det var hans skyld. Det var ham, der trickede det, men det var ikke hans skyld, at jeg reagerede så irrationelt. Kort fortalt, så tog han et billede af mig bagfra og viste det til mig for at pointere, at nogle reb han havde lagt om mig så helt forkert ud (vi dyrker en del japansk bondage)... Han var irriteret over, at jeg ikke ville acceptere hans påstand om, at "det ligner pis", og hans kamera lå lige ved siden af. Det hele gik lidt op i en spids, og han snuppede lynhurtigt et billede af mig og viste mig det. Jeg kunne bare slet ikke overskue det.
På det billede så han en dårlig binding, som ødelagde et ellers smukt kunstværk. Han så sine egne fejl.
Jeg så en klump fedt, som hang i nogle snore. Og jeg kunne slet ikke overskue det. Det var så ulækkert og ubehageligt, og jeg kunne bare intet gøre ved det. Jeg var enormt sårbar i situationen og efter to intensive dage, hvor vi har arbejdet med connection imellem os og jeg virkelig har fjernet mange af mine parader, så var jeg bare helt åben og modtagelig for alt, som kom min vej. Det kunne bare slet ikke overskue at se mig selv. Jeg havde virkelig overvundet mig selv mange gange og fået virkelig meget positivt ud af det, men det hele var foregået i mit tempo. Indtil jeg fik smækket det billede op i ansigtet...
Men heldigvis var det kun lige en enkelt lille episode i løbet af 2 ellers helt fantastiske dage med masser af reb, nærhed med ham og generelt bare herlighed.
Jeg er til gengæld træt nu. Det har været to lange dage, og jeg er lidt ør i hovedet og har bare brug for at slappe af. Heldigvis kan jeg også bare slappe af. Jeg sidder i kærestens seng under dynen og skal ingenting. :) Han havde en aftale her kl. 11, men han kommer tilbage igen senere. Måske skal vi ud med nogle venner i aften, men jeg skal lige mærke efter, hvordan jeg har det i løbet af dagen. Skal lige være lidt alene og fornemme, om det er smart af mig eller ej at tage ud i aften.
Da vi kom hjem til mig i går aftes lå der et brev fra Stolpegården. Jeg har fået en konsultation i slutningen af maj... Jeg mangler stadig lige at få kigget de vedlagte pjecer igennem, men jeg kan jo næsten regne ud, at det betyder, at jeg ikke skal ud og finde et andet behandlingssted selv, eftersom det offentlige har kunnet overholde ventetiden på max 2 måneder.
Det var bare sådan et "hej - du har fået en tid"-brev... Ikke så meget andet. De skriver, at de vil sende noget mere ca. 3 uger før samtalen. Et spørgeskema og sådan noget...
Jeg har ikke vejet mig i over en uge nu. Jeg er lidt bange for, hvad vægten vil vise, og jeg er ikke helt sikker på, at jeg tør stille mig op på den. Jeg er bange for at det vil få mig i slemt dårligt humør, hvis den er for høj. Det er bare også virkelig foruroligende ikke at vide, hvad jeg vejer.
Jeg har fokuseret meget på, at jeg vil være rask de sidste par dage.. Når det har været lidt svært, så har jeg tænkt på min kæreste og min fremtid. Den fremtid, som kræver, at jeg ikke er bulimisk i en sådan grad, som jeg er i dag.
Lige nu er det også svært. Måske jeg skulle prøve at sove lidt?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar