Jeg vil være rask

Jeg vil gerne være rask.
Jeg har virkelig tænkt meget over det på det sidste... Og jeg ved godt, at det bliver virkelig hårdt. Men jeg vil gerne være rask. Jeg vil gerne have et normalt liv sammen med min kæreste... Flytte sammen, blive gift og få børn. Altså ikke alt sammen lige nu. Men jeg vil gerne være i stand til at se en fremtid sammen med ham. En fremtid for mig selv.
Det er virkelig svært at forestille sig, at jeg en dag måske lever helt uden nogen spiseforstyrrelse... Måske er det også okay, hvis alle tankerne ikke helt forsvinder. Hvis bare jeg kan cope med dem på en bedre måde. Hvis jeg kan være glad... :)

Jeg vil gerne være rask, og jeg vil gerne prøve hårdere. Jeg vil gerne øge min egen indsats, og jeg vil gerne gøre et helhjertet forsøg. Hvis det betyder, at jeg en dag kan komme til at leve i et rækkehus eller en villa med min kæreste, stå op om morgenen og spise morgenmad sammen med ham og måske endda smøre madpakker til et par unger, for så at tage på arbejde og komme hjem om aftenen og smile til hele familien, så er det det hele værd. Om det så bliver 3 år i helvede - eller 10 år i helvede. Hvis jeg kan komme ud på den anden side, så er det det værd.

Jeg tror ikke, at jeg kan gøre det alene... Men jeg er afklaret med, at han gerne vil støtte mig. Og jeg ved, at min far også gerne vil, selvom han har svært ved det. Følelser er ikke lige hans stærke side... Men han prøver, og det er rart.

Det her forår skal ikke være et dårligt forår. Det skal være et godt forår. Jeg har stadig intet arbejde, og jeg er meget bevidst om ikke at få noget arbejde før om et godt stykke tid. Der skal ikke være noget pres. Jeg skal bruge tid, energi og ressourcer på at bekæmpe denne her spiseforstyrrelse. Og så må jeg undvære penge, en fed lejlighed og andre ting i mellemtiden. Det er det værd.

That being said, så venter jeg stadig på brev fra "regionen"... (hver gang jeg skriver "regionen", så skal I forestille jer sådan en dramatisk baggrundsmusik, som ligesom kan understrege, hvor stor, bureaukratisk og anonym en institution det er). Men ja - nu er det jo også kun slutningen af april, og det er jo "kun" 3-4 måneder siden jeg blev afsluttet på CFS i Aarhus. .oO(jesus mother of christ, et lortesystem...)