torsdag den 2. juni 2011

Overspringshandlinger

[caption id="attachment_24" align="alignleft" width="300" caption="I fucking am!"]I fucking am![/caption]

Jeg skal egentlig læse til eksamen, men jeg bliver ved med at lave overspringshandlinger. Det er lidt dumt. Jeg har kun fået læst en brøkdel af det, jeg skal læse. Hmm.... Men ja... Jeg er vist bare lidt rastløs. Jeg har virkelig knoklet de sidste mange dage synes jeg. Intet binge siden søndag. Fucking snart 4 dage uden ædeflip! Meget ambivalent følelse. Kunne være så rart bare at forsvinde ned i mit sorte hul igen, men så alligevel ikke... Jeg vil gerne få læst op til den eksamen, og jeg vil gerne kunne arbejde koncentreret.

Jeg har fået en kat. :) Og hun er absolut herlig og vidunderlig og fantastisk. Hendes gamle ejer ville aflive hende, da hun skulle flytte og ikke kunne tage hende med. Halvandet år gammel.... Så ville jeg hellere have hende. Dog synes jeg, at hun har lidt tynd pels, og jeg stoler slet ikke på, at hun er blevet passet ordentligt på. Hun er hverken steriliseret eller øremærket. Hun er ikke en gang vaccineret.. :s Jeg tager hende til dyrlægen snart. Jeg skal bare lige have nogle penge... :/ Havde en lidt skod uge i sidste uge, hvilket betyder, at jeg har brugt alt for mange penge. Bulimic on a budget er slet ikke spor nemt. Det er kun d. 2. i dag, og jeg har allerede -40 kr på kontoen. :s Ufatteligt med både job og SU. Heldigvis får jeg omkring 1100 kr i løbet af denne uge, så det hjælper lidt på det, men jeg må vist - IGEN - trække på kassekreditten.... Roskilde Festival billet, dyrlægebesøg og et enkelt besøg til Sjælland i denne måned.... Det kan nemt blive mindst 5000 kr for bare de få ting. :/ Øv, øv. Synes ellers lige at jeg var kommet lidt ovenpå igen efter jeg fik alle mine feriepenge. Jeg skal bare arbejde fuldtid hele juli.... Dog skal jeg samtidig passe på, for ellers ender jeg med at tjene så meget, at de snupper min SU. :( Øv, øv, øv. Har allerede tjent omkring halvdelen af, hvad man må tjene på et år. Men ja.. Mere fritid i december, måske.

Men argh.. Hvis bare jeg kunne holde helt op med at bruge penge på lortemad. Så kunne jeg sikkert mere end halvere mit madbudget. Kunne være rart.

Hmm... Nu må jeg hellere stoppe med alle de overspringshandlinger. T.S. Eliot og hans "The Love Song of J. Alfred Prufrock" venter, og klokken er allerede næsten 16.... Måske jeg skulle lave noget mere kaffe.....?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar