fredag den 27. maj 2011

Positivitet (på sin vis)

Jeg har fået skrevet min eksamensopgave færdig. :) Jeg har siddet foran computeren hele dagen, men nu er den endelig færdig. Done, done. Den skal bare printes ud i morgen tidlig, og så skal den afleveres mellem 10 og 12.

Og jeg har heller ikke kastet op i dag. 3 gode dage på en uge indtil videre. Det er godt. :) Tør ikke tro på, at det holder for længe, men jeg er glad for at det bare har holdt lidt. Jeg er til gengæld åndssvagt svag. Jeg synes ikke en gang, at jeg har afholdt mig fra at spise, men jeg føler mig alligevel underligt tom i maven. Men jeg har da fået både morgenmad, frokost og aftensmad samt lidt frugt ind imellem. Men indrømmet.. Alle portioner har været små. Jeg føler bare oprigtigt, at jeg ikke burde have brug for mere end hvad jeg har fået, men det føles lidt som om min krop er uenig med mig.

Anyway. Jeg vil nyde 2 afsnit af Sex and the City på tv3, og så vil jeg lægge mig til at sove. I morgen venter eksamensaflevering og en masse arbejde. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar