mandag den 21. september 2015

It's difficult to breathe


Det gør ondt, når jeg trækker vejret. Jeg græder en del disse dage...

Single igen.

Det gør så ondt. Det gør fysisk ondt.

Jeg tog bussen på arbejde i morges og græd i bussen. Ledte efter en cykel om eftermiddagen og græd, mens jeg gik fra Nørrebro til Østerbro. Tog på Hovedbiblioteket. Græd, mens jeg sad og arbejdede ved min computer. Tog videre ud på arbejde om aftenen igen. Græd, mens jeg sad i køkkenet og forberedte mig. Græd, da undervisningen var færdig. Cyklede hjem. Græd på vejen hjem. Græd mest, da jeg cyklede forbi den gade, han bor på.

Græder, når jeg hører motorcykler.
Kan slet ikke fungere.

Det gør så ondt. Jeg har lyst til at det skal holde op med at gøre ondt, men samtidig vil jeg hellere have, at det gør ondt, end at jeg glemmer det hele. Jeg er ikke klar til at give slip på ham endnu... Men det er ikke mit valg.


Det gjorde ondt, da han gik ud af døren og jeg vidste, at han aldrig mere kommer tilbage. Det gjorde ondt, da jeg gav ham et kram, og han kyssede mig på panden, og jeg vidste, at mere får jeg aldrig fra ham.


Det var det.

Jeg har svært ved at trække vejret...

1 kommentar: