Jeg drukner

Stemningsmusik:

Jeg har det som om jeg drukner. Som om jeg er ved at gå op i limningen. Jeg falder fra hinanden.

Jeg ved godt, at jeg bare skal hænge i lidt endnu ... Det skal nok gå. Nu sidder jeg her en kedelig onsdag aften, dehydreret, overtræt og uden egentlig at kunne sove.

Jeg kastede op på arbejde i dag.

Det er især om eftermiddagen, at jeg er træt. Jeg bliver så forfærdelig træt, at jeg slet ikke kan holde det ud. Mit blik bliver sløret, og jeg føler bare, at jeg kigger på den samme sætning på skærmen 40 gange i træk uden egentlig at forstå, hvad jeg læser. Jeg drikker litervis af kaffe, men jeg får ondt i maven af det, og efter ca. 3 kopper (som jeg normalt når lige omkring kl. 13) får jeg kvalme af det. Og jeg føler ikke rigtig, at jeg bliver mere frisk. Det jeg har allermest brug for er en middagslur, men det lægger kontormiljøet ikke ligefrem op til. Så jeg kæmper mig igennem eftermiddagen, mens jeg bliver mere og mere sløset med mit arbejde i et forsøg på i det mindste bare at foregive, at jeg kommer nogen vegne.

I dag var alt bare for meget. Jeg tudede i går aftes, og jeg tudede mandag aften. Lå i min seng og tudede indtil jeg faldt i søvn, og da jeg stod op i morges havde jeg mest af alt også bare lyst til at tude.

Der er intet mad i huset, fordi vi begge to har så travlt med alt muligt andet, at vi ikke har fået handlet, så jeg kunne ikke få, hvad jeg egentlig gerne ville have til morgenmad. Da jeg så er på vej ud til bussen går det op for mig, at jeg havde glemt skiverne af mit hjemmebagte rugbrød, så pludselig var min frokost også lavet om. (Jeg opdagede her til aften, at jeg havde havde fået skiverne med - jeg kunne bare ikke finde dem i kaosset i min taske.)

Jeg drak min morgenkaffe, og jeg sad der på min plads på kontoret om formiddagen og var bare så sindssygt træt. Helt vildt træt. Kaffe, kaffe, kaffe ...
Jeg spiste min proteinbar, som jeg ellers normalt spiser om eftermiddagen. Det var mit ynkelige forsøg på at få lidt energi.
En af de andre hentede juice fra Palæo til alle på kontoret. Tak. Ingefær-juice tak. Men hvad så med frokost?
Klokken blev omkring 14, og jeg havde stadig ikke fået nogen rigtig frokost. Var sindssygt træt og besluttede, at jeg blev nødt til at få lidt frisk luft. Gik over mod Illum og fik mig en sandwich til 50 kr, men var stadig bare helt vildt træt, og jeg havde svært ved at overskue, at frokosten pludselig var en eller anden random sandwich, at jeg fik den kl. 14, at jeg var så træt, at alting i mit liv sejler... Vidste, at jeg havde næsten 3 timer tilbage på arbejde endnu. Købte en hvid brownie og to kanelbrud på vej tilbage, 55 kr. Spiste brownien på vejen, spiste de to kanelbrud på kontoret. Følte mig ulækker, men hvad de andre vidste af, havde jeg jo ikke fået frokost. De tænkte sikkert ikke noget særligt om det.

Den sidste person fra kontoret gik kl. 17, og 45 sekunder efter han var ude af døren var jeg ude på badeværelset med hovedet i kummen. Lidt ud er bedre end intet ud.

Stod der på kontoret kl. 17:15 med tårer i øjnene. Sur på mig selv. Træt. Ødelagt.

Gik mod bussen, men stoppede i en kiosk på vejen. Slik og chokolade for 40 kr. Bussen mod hovedbanegården. 2 chokoladescones i 7-eleven, 25 kr. Spiste dem i toget. Derefter i Netto: 3 frysepizzaer og Toms bridgeblanding, vist nok omkring 85 kr.
255 kr i dag.
Trådte ind af døren, sagde hej til ekskæresten, som var på vej ud. Han gik, og jeg satte mig på gulvet, hvor jeg stod og begyndte at tude. Sad der 7-10 minutter, mens min makeup blev mere og mere ødelagt. Tog mig sammen, tændte for ovnen og varmede pizzaer. Æd, bræk, æd, bræk, æd, bræk.

Spild af penge, energi og tid.
Jeg er endnu mere træt og endnu mere ødelagt end før, men jeg kan stadig ikke sove.

Men jeg vil prøve. Skal op 6:30 i morgen, og jeg er først hjemme omkring 21:40 ... Sleep, shower, eat, work, puke, cry, repeat.

I weekenden skal jeg pakke resten af mine ting. Om halvanden uge flytter jeg midldertidigt længere ind mod byen. Jeg har et sted indtil slutningen af april, så det betyder, at jeg har ca. 2 måneder til at finde noget permanent. Og jeg har mest af alt bare lyst til at grave mig ned. Sove. Fjerne mig fra verden.

Jeg har mange selvdestruktive tanker for tiden. Det er længe siden, jeg har haft sådan nogle tanker. :/ Jeg er ikke suicidal eller noget, men jeg har bare mange tanker om at gøre dumme ting ved mig selv. Føler mig åndssvag og teenage-agtig. Bliver jeg nogensinde voksen og vokser fra alt det her?