Jeg har penge. Jeg har styrtende med penge, og jeg har sat penge væk på en opsparing. Jeg har tjent så mange penge i løbet af de det sidste halve år... Men jeg har også arbejdet hvad der svarer til omkring 50 døgn i alt. På papiret. Har nok arbejdet væsentligt mere... Måske 2-300 timer mere end hvad jeg har skrevet på.
Jeg har brugt en formue. Her til aften har jeg brugt omkring 300 kr på mad, som ender i toilettet. Det er så fucking naivt...
Behandlingen gik fint. Jeg lærte noget om mig selv. Og jeg lærte noget om, hvor lidt jeg bryder mig om behandlingspersonale... Hvor selvstændig jeg er, og hvor meget jeg gerne vil klare tingene selv og ikke tror på hjælp udefra. De vil så gerne hjælpe. Det siger de. Men de vil kun hjælpe på deres betingelser... Og det forstår jeg godt. Men jeg kan ikke rigtig på deres betingelser. Jeg smuttede. Da forløbet var færdigt i slutningen af december, blev jeg tilbudt en ugentlig samtale i et år med en efterfølgende evaluering. Jeg havde andre planer.... Jeg har slet ikke været hjemme det sidste halve år, så jeg kunne ikke tage imod tilbudet. Jeg spurgte, om jeg kunne acceptere det, når jeg kom hjem. Nej. De kan ikke have en "patient" i behandling, som de ikke ser i et halvt år. Så jeg blev en afsluttet sag. Jeg lovede at kontakte min læge igen, hvis det ikke var blevet bedre, når jeg var kommet hjem igen.
Det er ikke blevet bedre. Til gengæld har jeg taget 3-4 kg på. Say hello to BMI 23. Fuck.....
Jeg hader min krop, og jeg skammer mig så meget over den, at det er helt ekstremt. Jeg føler, at alting hænger og fylder og blævrer og ser grimt ud....
Alligevel sidder jeg nu her igen med chokolade og is. De penge jeg har tjent får nok hurtigt ben at løbe på. Men jeg har smidt nok penge ud allerede... Jeg lavede en gang regnestykket, og jeg har smidt mindst 40.000 kr ud i toilettet i løbet af mit liv. Det er virkelig mange penge.... Virkelig, virkelig mange penge. Og jeg bliver bare ved. Hvorfor?
Mine tænder er også begyndt at vise tydelige tegn nu. Jeg skal se at komme til tandlægen og høre, om de ikke kan gøre noget ved det. Jeg ved bare, at det vil gøre så sindssygt ondt... Mine tænder er møg følsomme efterhånden. :(
Uh, ja, og i alt det melodramatiske får I lige lidt mere: Jeg er begyndt at have voldsom hovedpine konstant. Dunno why. Troede først at det var pga. dehydrering, men jeg har drukket vand nok. Måske saltbalancen er off? Men i flere uger i træk..? Måske jeg er stresset. Har trods alt arbejdet en del. Det er også en af grundene til, at jeg er blevet sådan en fed lille prop... Sidder stille konstant. Det skal stoppe... Det bliver det nødt til. Skal bare lige kaste de her marzipanbrød og 500 ml. ben&jerry's op. Og så skal det nok gå....
Sarkasme er nu engang herligt, ikke sandt?
Jeg vil gerne have lov til at undskylde fraværet... Jeg er her endnu, men jeg har ikke haft tid til at opdatere det sidste halve år. Og jeg har det med kun at opdatere denne blog, når jeg er inde i en dårlig periode. Det er trods alt mit outlet.... :)
Jeg forstår bare ikke, hvorfor det er så svært. Man burde jo bare kunne tage sig sammen... Men nej, det kan jeg åbenbart ikke. :(
2 kommentarer: