torsdag den 7. juli 2011

So many stupid things...

Ja, jeg gør så mange dumme ting. Jeg tror, at min chef kan mærke, at jeg ikke er helt klar i hovedet i denne uge. Føler mig heller ikke helt klar i hovedet.

Og jeg gør dumme ting. Jeg er for træt. Jeg skal sove ud. Men det bliver ikke i nat. Jeg skal lige have overstået et binge her i aften. Det kan jeg mærke. Er allerede i gang. Nutella og pasta, tror jeg det bliver. Ad ad. Nutellaen er alt for sukkerholdig. Det smager ikke en gang godt. Spiste resten af chokoladen fra i går. Isen var allerede væk, før jeg gik i seng i går, men chokoladen var jeg simpelthen for træt til at spise. Fuck hvor er det dumt. Jeg har det som om jeg er ved at falde i søvn af bare at sidde her, og jeg er ved at koge pasta.

Fuck hvor gør man mange dumme ting, når man har bulimi. Virkelig mange dumme ting.

Jeg har forresten fået en henvendelse til Center for Spiseforstyrrelser i Risskov. Det tog også kun 2-3 måneder for den at gå igennem. Det er da godt, at jeg ikke er suicidal... Selvom det måske ville fremskynde processen en smule?

Jeg har min første samtale derude i august. Hende jeg skal snakke med er nemlig lige gået på 3 ugers ferie, så det er jo fantastisk. At jeg så endnu ikke har mit skema for august og derfor står til måske at skulle ændre tiden, når jeg får det... *suk*

Til oktober er det to år siden jeg første gang fortalte en læge, at det var okay, at det stod i min journal, at jeg havde "problemer med min mad" og at jeg kastede op. Før da har det ingen steder stået. Jeg kom kun hos min psykolog fra jeg var 16 til jeg var næsten 18 på betingelse af, at hun ikke skrev noget om det i sin rapport. Hvis hun ville fortælle det til mine forældre, så ville jeg holde op med at komme.

Og det er snart et år siden jeg fortalte det til min far...

Det går langsomt. Måske er det fordi jeg modarbejder det selv? Hmm...

Vandet til pastaen koger. Vil gå ud og genoptage mit love-hate-relationship til toilettet snart. Argh. Slå mig. Please. En eller anden?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar