søndag den 17. juli 2011

I'm slipping...

Jeg ved ikke hvorfor. Men jeg føler lidt, at jeg er på vej ned i et hul igen. Øv, hvor er det dumt. Det skal stoppes. Stop, stop, stop.

Jeg går ud og kaster op om lidt. Igen. Overvejer også at gå ned og købe is. Det er forfærdeligt... Jeg kan intet lave. Jeg går bare rundt i ring. Åbner alle skabene. Spiser en håndfuld rosiner. Spiser en håndful müsli. Der er intet snack i huset. Lavede en dobbelt portion nudler og kylling til aftensmaden. Det er det, der ryger op igen om lidt... Har lyst til mere.

Og jeg er så træt. Jeg har ellers sovet rigeligt i nat. Hvorfor er jeg træt?

Ha ha.. Jeg ved det godt. Jeg er træt, fordi min krop ikke har fået ordentlig energi i denne uge. Jeg har sovet alt for lidt, spist alt for lidt, spist forkert (jeg ved godt, at en proteinbar ikke bør gøre det ud for aftensmad.....!).... Min krop er udmattet. Fysisk. Og det smadrer mig også mentalt.

Men jeg vil ikke. Jeg er så barnlig, at jeg bare sætter mig på gulvet og siger "nej, nej, nej!"

Jeg vil ikke. Jeg vil spise Ben&Jerry's. Og de der fantastiske flødekarameller, som smager så godt... Vanilla fudge. Måske også noget m&m's med peanuts. Og vingummijordbær med sukker.

Is+vingummi+chokolade+karameller.... Det kan nemt blive 200 kr. Tror jeg skal have 2 gange is.

Det er dumt. Jeg brugte en masse penge i slutningen af sidste uge. Jeg handlede rigtigt ind. Ordentlig mad. Jeg har så smidt halvdelen af det ud, for det blev for gammelt, fordi jeg alligevel ikke var hjemme til at spise det. Tror der er røget omkring 100-200 kr i skraldespanden. Mælk, yoghurt, frugt, grøntsager... Ting, der bare blev for gamle. Og i går brugte jeg over 400 kr, som jeg endte med at kaste op i toilettet. Jeg har ikke en gang noget tilbage. Det var et af de dyreste binges jeg har haft længe. De plejer at kunne holde sig på under 200 kr. Max 250.

Men ja.... Hvis jeg går ned og køber is om lidt, så kommer jeg nemt til at bruge omkring 200 kr. Det vil betyde, at jeg har brugt omkring 1000 kr på mad i denne uge. Og det er endda helt uden at tælle frokosten med, som bliver betalt over min løn.

Og af de 1000 kr vil 2/3 være havnet i toilettet. Spild af penge.

Vores køleskab er desuden gået i stykker, så yoghurt og mælk kan det ikke svare sig at købe.

Jeg har slet ikke smilt i dag. Jeg har ikke lyst til at smile.

De piller skal fucking bare virke. Jeg orker ikke det her. Kan man ikke bare blive glad? Nej, det kan man ikke. Jeg ved også godt, at pillerne ikke fixer en skid... de kan hjælpe, men de ordner ikke problemet for mig.

Men hvad fuck er problemet? Hvorfor gør jeg sådan noget mærkeligt noget ved mig selv? Vil jeg virkelig gerne dø? Nej, jeg vil ikke dø. Jeg er bange for at dø. Jeg vil gerne bare være tynd og smuk og glad og normal. Ikke socialt handicappet, fucked up, selvdestruktiv, grim, fed......

Jeg går ned og køber is. Og så hader jeg mig selv lidt mere. Og så får jeg sovet alt for lidt, for nu er klokken allerede 20. Og så er jeg smadret i morgen. Og så tager jeg på arbejde.

Jeg vil gerne græde, men jeg kan ikke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar