Fandt denne video på youtube ved et tilfælde. Tænkte at der måske var andre, som kunne relate...
Kan godt huske den gang jeg omtalte min spiseforstyrrelse som to personer ved navn Ana og Mia. Ana var den gode og ordentlige, som normalt havde kontrollen og som jeg kunne støtte mig til, og Mia var den aggressive problemløser, som altid kom og reddede mig, når jeg havde forsøgt at klare mig selv - og som forventet havde fejlet.
Det er mange år siden nu, men idéen med navnene lever videre... Jeg var selv en del af pro-ana fora på livejournal, og min blog er der da også stadig... Den ligger bare øde hen nu. Har ikke opdateret den længe, og det er mange år siden, at mit syn på min spiseforstyrrelse ændrede sig fra at være udelukkende positivt. Det har ødelagt for meget af mit liv. Og alligevel klinger jeg til den som ville jeg dø uden... Selvom sandheden nok er, at jeg dør med. Ironisk.
Jeg kom til at tænke på, om du har prøvet LMS's aktivitetshus. Jeg har selv planlagt at prøve det nemlig.
SvarSletJeg har været derinde nogle gange, ja... Jeg var til et foredrag i starten af året, og jeg har en enkelt gang været inde til en yogatime. Jeg har også været der med min kæreste for at få en samtale om mulige behandlingsformer. Har ikke rigtig brugt dem til noget konkret behandling som sådan, men jeg skal da derind igen onsdag aften i denne uge, når de holder foredrag. :)
SvarSlet