søndag den 7. april 2013

Binge

Jeg er ikke færdig endnu. Der er stadig omkring 200g chokolade og en hel dagmartærte tilbage. Den sidste småkage er i dette øjeblik ved at forsvinde.
Jeg er sur på mig selv. Og samtidig fuldstændig ligeglad... Jeg har ikke taget mine antidepressiver de sidste to dage. Jeg er ikke interesseret i at få nogen som helst form for hjælp, og samtidig er jeg sur over, at jeg stadig ikke har fået noget brev fra den store stygge region.

Anyway. Roadtrip var hyggeligt. Det var faktisk virkelig dejligt at være af sted med kæresten. Jeg gik bare lidt i baglås, da vi kom hjem her til eftermiddag. Sådan.. Hvad skal jeg nu? Der var ikke lige noget fastlagt program, og jeg havde bare brug for at koble af efter at have været i nærheden af mennesker hele weekenden. Vi besøgte et vennepar, og de ser ud til at have det perfekt. Dejligt hjem, dejlige mennesker... Herligt liv. Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen og have det på samme måde?

Jeg føler mig dehydreret. Selvom jeg drikker en masse vand, så føler jeg det stadig som om jeg konstant er tørstig... Men jeg har også været ude og kaste op 3-4 gange, så det er ikke fordi, det er uden grund. Må drikke noget mere vand.... Det skal nemmere op, og jeg vil af med den hovedpine, som jeg er ved at oparbejde. Bah. Dumt.

I morgen har jeg fri. Skal ingenting. Skal forsøge at overskue mig selv, mit liv og alt, der følger med. Skal bare spise resten af det crap jeg har købt, så det ikke er der i morgen, når jeg vågner. Eller også skal jeg smide det ud... Det virker næsten dumt. Men hvad er dummest? At købe en masse, æde det og kaste op? Eller at købe en masse og smide det uåbnet ud i containeren ude foran? Begge dele virker ret idiotisk. Alternativt kan det gemmes til en anden gang. Men så er sandsynligheden for et binge i nærmeste fremtid bare endnu større.. Det er altid nemmere, når der er crap-mad lige i nærheden. Nemmere end hvis jeg skal ned og købe det.
Argh. Dumt, dumt, dumt. Fede, grimme, dumme, belastende, fjerne, fjendtlige, ulækre mig.

1 kommentar: